Skal vi tage en snak om dit projekt?
I juni 2023 stod Assens Forsyning over for en vigtig takstkonvertering. Valget faldt på Axla ApS, der har specialiseret sig i at levere løsninger til forsyningsbranchen. “Vi har været vant til SeerupIT, der har hjulpet os med andre store konverteringsopgaver, og det var den vej rundt, at vi valgte Axla til at tage sig af opgaven”, siger Ulla Nissen, Teamansvarlig i Assens Forsyning.
Efter den indledende dialog blev der hurtigt etableret en tidsplan for hele processen, herunder hvornår det skulle foregå.
På mødedagene var de relevante fagpersoner hos Axla samlet med Ulla Nissen, teamansvarlig i Assens Forsyning A/S, hvor de sammen løste opgaven.
Opgaven omfattede overførsel af data fra afregningssystemet til AffaldOnline og tilbage igen. Axlas forsyningsteam sikrede en præcis og korrekt datakonvertering. “De har prøvet det før, så de kunne være medspiller og bidrage med viden, vi kunne bruge til opgaven – og de ved, hvad det vil sige at lave takstkonvertering. Det har været rigtig fint, og det har hjulpet os godt igennem, hvor de sideløbende er kommet med gode indspark”, fortæller Ulla om ydelsen.
Konverteringsprocessen blev færdiggjort på kun 4 dage. “Vi fik en mere smidig proces igennem – ydelsen er en god hjælp til store opgaver, som det er at få data ind i afregningssystemet. Det ligger en form for sikkerhed i, at det bliver gjort rigtigt. Og så har vi sparet tid. Hvis vi selv skulle have gjort det, var vi oppe på mere end det dobbelte af, hvad vi brugte”, siger Ulla.
Ulla afslutter, “Det er helt klart en fordel at trække på jeres konsulenter (fra forsyningsafdelingen), hvis man står i samme situation som os. I har gjort det før, og ved hvordan man ikke skal gøre det – det har helt klart sparet os meget tid – og det er en fordel, fordi hverdagen er presset i forvejen”.
Se for eksempel disse udvalgte cases:
BoSS – journalisering af sprængning af sten
“Vi fandt et udviklingshus, der forstår vores forretning”
Optimering af donationssystem