Axla logo
Agil udvikling i teams

Sammen finder vi løsninger

Alle kunder får plads i et team

Som kunde ved du, hvor du gerne vil hen. Den viden giver dig en vigtig rolle i projektet og det er med til at sikre, at vi kommer i mål og at vi indfrier dine forventninger.

Detaljerne i hvordan det bliver lavet, dem overlader vi til teamet – ligesom teamet også er de udførende kræfter – men din plads i teamet vil sikre, at du hele tiden får set den nyeste udgave, efterhånden som den bliver klar til test.

Udvikling i agile miljøer

Alle har en stemme. Uanset om man er løsningsarkitekt, der vælger, hvilke veje man tager, eller om man er udvikler med forskellig baggrund og erfaring i rygsækken – så sikrer den agile tilgang til opgaverne, at der er rum til at stille spørgsmål og vende tanker omkring mulige løsningsmodeller og at høre om andres erfaringer med lignende valg.

Målet er, at det én ved, skal alle have glæde af.

Når projektet er på skinner

Undervejs kan du løbende følge med i projektet. Både gennem statusmøder og ved med mellemrum at se nyeste udgave af dit kommende produkt i funktion.

Det er både din og vores garanti for, at vi sigter efter samme mål og sker der afvigelser og skal der ændringer til, så sker det ud fra et fælles grundlag og en fælles forståelse.

På den måde sikrer vi løbende overblik og enighed.

Når målet er i sigte

Når projektet skrider frem, sprints bliver leveret og produktet bliver mere og mere udbygget og levedygtig, kan du høste fordelen ved at hvert sprint består af afgrænsede, færdige enheder. Du har til enhver tid mulighed for at afgøre, om det igangværende sprint skal blive det sidste og produktet skal ophøjes til endelig udgave – om du har lige netop det der skal til for at løse din udfordring.

Andre gange sker det, at når man først ser sin idé lyslevende, så kommer nye idéer til og projektet udvides eller afløses uden pause af et nyt projekt, der skal sætte strøm til næste idé.

Efter release

Kontakt os og bliv klogere på dine muligheder med agil udvikling

Kontakt os og bliv klogere på dine muligheder med agil udvikling