Support til forsyningsløsninger?
07.05.2026
Sara Kudahl Hansen
Det er noget af det, vi har arbejdet målrettet med den seneste tid. Nu er vi klar til at præsentere næste skridt: to nye funktioner i AffaldOnline-appens sorteringsguide, der hjælper borgerne endnu bedre på vej – AI-billedgenkendelse og pakkeliste.
Med AI-billedgenkendelse kan borgerne tage et billede af det affald, de står med, og få hjælp til både, hvad det er, og hvordan det skal sorteres. Funktionen kan bruges både derhjemme og på genbrugspladsen og tager udgangspunkt i den enkelte forsynings eller kommunes eksisterende data i affaldsguiden. Det betyder, at svarene altid er tilpasset de lokale ordninger, kategorier og søgeord.
Samtidig introducerer vi en pakkeliste, der gør turen til genbrugspladsen mere overskuelig. Her kan borgerne pakke deres affald hjemmefra og få et klart overblik over sorteringen, inden de kører afsted. Listen foreslår også en hensigtsmæssig rækkefølge for aflæsning, så besøget bliver mere effektivt, og behovet for at lede eller spørge undervejs reduceres.
Med de nye funktioner bringer vi AI og brugervenlig planlægning ind i affaldssorteringen på en ny måde. Vi ser frem til at indhente erfaringer, i takt med at flere tager funktionerne i brug og se, hvordan funktionerne kan gøre en forskel i hverdagen hos borgerne.
Se tidligere udgivelser og nyheder, som relaterer til AffaldOnline appen og apps generelt
Favrskov Forsyning har stor succes med AffaldOnline app
Med en app kan man kan opfylde nogle behov, som ikke kan lade sig gøre i telefonens browser eller med et program på en computer.
Nem kommunikation med borgere/kunder