Skal vi tage en snak om dit projekt?
NetHire er en IT-virksomhed med udspring i materieludlejningsvirksomheden Garant Udlejning. Garant Udlejning er specialiseret i udlejning af materiel, primært til byggebranchen.
I dag er NetHire 3. generation af systemet og er blevet et 3-i-1-system bestående af et udlejningssystem, et materielstyringssystem og Danmarks største dele-sky for materiel.
NetHire som IT-system har sit udspring tilbage i 1989. Det består af en række apps til smartphones og en webapplikation til udlejning og administration af materiel. Man har løbende arbejdet med at udvikle og vedligeholde et IT-system, der kunne styre de mange daglige transaktioner i forbindelse med udlejning af værktøj.
Udviklingen af systemet NetHire har gennem årene medført, at man har en stor projektportefølje af apps, webapplikationer med databaser og integrationer til flere interne og eksterne systemer.
Med den teknologiske udvikling og en bred portefølje af forskellige projekter inden for forskellige teknologier, stod NetHire over for ressourcemæssige udfordringer. Virksomheden oplevede behov for at have tilknyttet specialistviden med kompetencer, som spænder bredere, end det er overskueligt at have inhouse. Ligeledes har NetHire behov for at kunne skalere i sin adgang til ressourcer.
NetHires valg af samarbejdspartner skulle derfor både kunne tilføre virksomheden kompetencer, erfaring og ressourcer indenfor softwareudvikling og samtidig skulle vi tage ansvaret for den tekniske projektledelse, som sker i et tæt samarbejde med NetHires nøglepersoner og øvrige interne ressourcer.
Der er opstillet og lavet aftaler for ansvarsområder mellem NetHire og Axla.
NetHires Product Owner har ansvaret for at formidle ønsker til kommende udviklingsopgaver samt prioriteringen heraf. Herefter er det Axlas opgave at tage ansvaret for af udføre disse, med et blik for samspillet i hele NetHires portefølje og under hensyntagen til best practice indenfor udvikling.
Opgaverne løses af et skræddersyet team af kompetencer blandt Axlas medarbejdere. Således får NetHire adgang til dedikeret specialistviden til deres udviklingsopgaver. Og det er på et niveau og med en fleksibilitet, som NetHire ville have svært ved selv at kunne stille gennem egen udviklingsafdeling.
Axla sørger hele tiden for at holde NetHire opdateret omkring status og fremdrift på opgaverne. Det sker helt naturligt gennem den agile proces, med brug af scrum som metode.
Vi har plukket nogle cases ud, så du kan se, hvad vi også har arbejdet med:
Systemerne taler sammen efter samarbejde med ny leverandør
“Vi fandt et udviklingshus, der forstår vores forretning”
Udlejning af materiel på ny NetHire-platform