Axla logo
Axla-dage 2025

Fælles fokus på fremtidens AffaldOnline

Én samlet indsats for én fælles løsning

Et arbejdsrum uden for den sædvanlige kalender

Axla-dage er blevet en fast tradition hos Axla – og med god grund. Det er dage, vi dedikerer til faglig fordybelse, videndeling og udvikling.
I år valgte vi dog en ny tilgang: Vi arbejdede alle med udgangspunkt i ét samlet tema: AffaldOnline 2.0.

Hvor tidligere år har haft fokus på individuel faglig udvikling og initiativer, der gav værdi for Axla som helhed, satte vi i år alt ind på ét fælles mål. Alt, vi arbejdede med, skulle bidrage direkte til den næste generation af vores dialogsystem til affaldsområdet.

Vi satte fire hele dage af og arbejdede koncentreret fra vores kontor i Odense. Rundt omkring i lokalerne summede det af kode, skitser og gode snakke. Kreative løsninger fik luft under vingerne, og der var plads til både det tekniske og det strategiske.
Vi var godt kørende hele vejen med rigeligt af snacks og en frokost, der havde fået et løft, som både mave og hoved satte pris på. Dagene blev rundet af med en fælles middag og lidt sund konkurrence i form af en omgang dart.

Axla-dage 2025 bød på en bred vifte af faglige spor – med alt fra teknik og arkitektur til kommunikation og samarbejde.

Emner vi dykkede ned i

  • Opsætning af AO 2.0: React-projekt
  • API-prototyper, microservices og databasemodeller
  • Ruteplanlægning og ruteoptimering
  • Brugervejlednings-BOT og chatbot-funktioner
  • Kommunikationskampagne
  • DISC-profilering og samarbejde på tværs af profiler
  • Statistisk analyse og log-monitorering
  • Produktarkitektur og AO 2.0 Sketch-prototype
  • Excel- og SQL-kurser samt teknisk vidensdeling

Fra idé til implementering

Når Axla-dagene er ovre, tager direktionen næste skridt. Her vurderes alle spor og forslag: Hvad skal prioriteres og arbejdes videre med og hvad skal måske parkeres lidt?

Årets tema har givet os et godt afsæt for det videre arbejde med AffaldOnline 2.0. Vi fik testet idéer, delt viden og rykket på nogle af de ting, vi ellers ikke når i en travl hverdag.

Axla-dage 2024