Skal vi tage en snak om dit projekt?
Det er i samarbejdet lykkedes at opbygge en stærk infrastruktur, der bevirker, at kunder hos store koncerner har nemt ved at leje materiel direkte i butikkerne via computer eller via smartphone.
I november 2020 har NetHire tilføjet en ny løsning til deres portfolio: En helt ny webshop, baseret på NetHires eksisterende platform. Webshoppen har flere avancerede funktioner som, i lighed med NetHires øvrige tjenester, tilbyder brugerne et stort overblik og en simpel proces ved køb eller leje af værktøj.
Solar er de første til at få glæde af den nye løsning. De kunne derfor i efteråret 2020 lancere Solar Udlejning powered by NetHire. Solars kunder har i en årrække kunne bestille over 10.000.varenumre via en dedikeret NetHire App og få leveret det ønskede materiel, inden for minutter eller få timer, afhængig af deres fysiske lokation. Det har vist sig at være værdifuldt for mange håndværkere, der med stor besparelse kan få leveret værktøjet via NetHires tjenester, fremfor selv at skulle køre ud og købe eller låne det. Nu, hvor webshop-løsningen også er etableret, er der et endnu større potentiale for besparelser.
Solar Udlejning powered by NetHire har en fuld integration til Solars egen login-portal. Det betyder, at det kun er Solars kendte brugere, der kan tilgå systemet. Når brugeren logger ind, kan der søges i den store mængde af værktøj og der vil kontinuerligt tages højde for lagerstatus og lejepris, som oftest vil variere, alt afhængigt af leveringsadresse, ønsket lejeperiode, samt leveringsmetode.
Muligheden for fuld integration til egne portaler, som Solars, er med til at gøre webshoppen skalérbar, da den kan konfigureres til forskellige shops med individuelle priser, leveringsmuligheder og funktionalitet på én og samme platform. Det betyder nemlig, at det reelt er muligt at have utallige B2B eller B2C webshops på nopCommerce-platformen, der alle beror på de samme NetHire-tjenester – og samme platform. Om skalérbarheden udtaler COO, Jesper Bjerggaard:
“Den første webshop, som blev Solar Udlejning Powered by NetHire, vidste vi ville være den mest tidskrævende. De efterfølgende bliver derimod væsentlige nemmere at opsætte, tilpasse og ikke mindst skræddersy til vores kunder, fordi vi ikke skal starte fra nul hver gang og kan stå på skuldrene af vores udviklede skabelon og platform. Fremadrettet kan vi nu fokusere på de specifikke udlejningsløsninger, som vi leverer til vores kunder.”
Den nye, avancerede webshop er baseret på open source-løsningen nopCommerce, som Axla har udarbejdet andre funktionsrige løsninger i. Open source betyder, at vi har direkte adgang til at kode i løsningen og dermed kan tilrette og tilføje features efter kundens ønsker til funktionalitet, effekter og integrationer. Løsningens stærke feature-set, stærke teknologi stack og ubegrænsede mulighed for at skabe helt unikke løsninger, har endnu engang vist sig at være det helt rigtige udgangspunkt for at skabe et fleksibelt og skalérbart system. Et system, som ikke ville kunne realiseres i mange andre løsninger med ældre teknologi eller begrænset fleksibilitet.
“Samarbejdet er særligt spændende for os, da vi har været med til at udvikle hele økosystemet af systemer og løsninger fra begyndelsen af hos NetHire. Det er interessant og en sand fornøjelse, at vi kan være udviklere på den del, der hedder eCommerce, der videreudvikler NetHire. Ligesom, at det er en fornøjelse at se nopCommerce-platformen i brug til denne type løsning. Vi har endnu engang fået lov til at udbygge vores kompetencer med nopCommerce og til at skabe en stærk og skalérbar webshop-løsning, der forhåbentlig vil blive brugt af mange i fremtiden.”
Er du nysgerrig på, hvad vi også har arbejdet med? Læs de udvalgte cases:
Integration til Unilogin – skolernes fælles digitale login
“Vi fandt et udviklingshus, der forstår vores forretning”
Optimering mod en enklere ordreproces