Udvikling

AI rykker ind i AffaldOnline-appen

Nye funktioner gør sorteringen smartere

  • Udvikling
  • AffaldOnline app
  • AI
  • Pakkeliste
AI i appen

07.05.2026

Sara Kudahl Hansen

Hvordan gør man affaldssortering nemmere, mere intuitiv – og måske endda lidt sjovere?

Det er noget af det, vi har arbejdet målrettet med den seneste tid. Nu er vi klar til at præsentere næste skridt: to nye funktioner i AffaldOnline-appens sorteringsguide, der hjælper borgerne endnu bedre på vej – AI-billedgenkendelse og pakkeliste.

Med AI-billedgenkendelse kan borgerne tage et billede af det affald, de står med, og få hjælp til både, hvad det er, og hvordan det skal sorteres. Funktionen kan bruges både derhjemme og på genbrugspladsen og tager udgangspunkt i den enkelte forsynings eller kommunes eksisterende data i affaldsguiden. Det betyder, at svarene altid er tilpasset de lokale ordninger, kategorier og søgeord.

Samtidig introducerer vi en pakkeliste, der gør turen til genbrugspladsen mere overskuelig. Her kan borgerne pakke deres affald hjemmefra og få et klart overblik over sorteringen, inden de kører afsted. Listen foreslår også en hensigtsmæssig rækkefølge for aflæsning, så besøget bliver mere effektivt, og behovet for at lede eller spørge undervejs reduceres.

Med de nye funktioner bringer vi AI og brugervenlig planlægning ind i affaldssorteringen på en ny måde. Vi ser frem til at indhente erfaringer, i takt med at flere tager funktionerne i brug og se, hvordan funktionerne kan gøre en forskel i hverdagen hos borgerne.

Tidligere udgivelser

Se tidligere udgivelser og nyheder, som relaterer til AffaldOnline appen og apps generelt

27.06.2023

11.000 downloads fra start

Favrskov Forsyning har stor succes med AffaldOnline app

28.05.2020

Appens potentiale

Med en app kan man kan opfylde nogle behov, som ikke kan lade sig gøre i telefonens browser eller med et program på en computer.

07.04.2022

AffaldOnline app

Nem kommunikation med borgere/kunder