
Skal vi tage en snak om dit projekt?
24.11.2021
Sune Hagen Nielsen
I Danmark er cybertruslen meget høj. Det er derfor nødvendigt at ruste sig mod udefrakommende angreb, så (de irriterende dygtige) hackere ikke får fingrene i personlige oplysninger. Det kan du blandt andet gøre ved at passe ekstra godt på personoplysninger, som din virksomhed har liggende. Se gdpr.dk for mere information.
Mange virksomheder bruger eksterne samarbejdspartnere til at løse et eller flere af deres behov. Det kan eksempelvis være til lønadministration eller ved levering og drift af systemer med kundedata. For at de kan løse opgaven, bliver de nødt til at håndtere persondata.
Som dataansvarlig har du et ansvar for, at sikkerheden omkring personoplysningerne er på plads. Derfor er det dig, der skal sørge for, at I indgår en databehandleraftale. Herudover skal du føre tilsyn med, at aftalen overholdes. Du kan altså ikke slippe tøjlerne helt, selvom du overlader denne type opgave til andre.
Datatilsynet har udgivet en vejledning med 6 tilsynskoncepter, som du med fordel kan bruge. Med dem sikrer du dig, at dine databehandlere opfylder det ansvar, du har.
Vi har samlet koncepterne for at skabe det store overblik og (forhåbentligt) gøre det nemt for dig at vælge den måde, du vil føre tilsyn på. Efter du har valgt tilgang, følg da op i vejledningen fra Datatilsynet, så du har en uddybende viden om, hvordan du griber opgaven an.
Som koncepterne viser, kan du selv stå for opgaven med at føre tilsyn. Det er også muligt at slippe denne del med koncept nummer 5, men det kræver, at du vælger en tredjepart, som har en brugbar certificering.
Hos Axla har vi en ISAE 3000-revisionserklæring, hvilket stort set fritager vores kunder for at føre tilsyn: En uafhængig revisor har nemlig allerede gjort det. Kunden skal blot bekræfte, at erklæringen dækker alle punkter i databehandleraftalen. I næsten alle tilfælde vil aftalen være dækkende, med mindre den indeholder meget specielle forbehold. Axla er derfor en af dem, du trygt kan overlade opgaven til.
Så kan vi anbefale disse blogindlæg.
Sådan får du mere ud af din virksomhed
Fordele og ulemper ved at ansætte din egen softwareudvikler
Fordele og ulemper ved at samarbejde med et udviklingshus