Skal vi tage en snak om dit projekt?
28.05.2020
Sune Hagen Nielsen
Det er en platform, der tilføjer unikke muligheder i forhold til andre platforme. Med en app kan man kan opfylde nogle behov, som ikke kan lade sig gøre i telefonens browser eller med et program på en computer. Jeg vil her beskrive en app, jeg udviklede for nogle år siden, der gjorde netop det.
Jeg blev kontaktet af røntgenafdelingen på Sygehus Lillebælt, Kolding. De har ofte brug for at lave MR-scanninger af børn. Børn i 4-6 års alderen er dog ikke nemme at få til at ligge helt stille i en MR-scanner. Den virker stor og farlig og larmer rigtig meget. Det er derfor nødvendigt at lægge mange børn i fuld narkose for at få dem scannet. Dette havde de sat sig for at gøre noget ved.
Der var allerede blevet sat gang i nogle tiltag, som skulle gøre oplevelsen på hospitalet mere børnevenlig. Det ændrede dog ikke på, at mange børn ankommer til afdelingen med en frygt for, hvad der skal ske. De er bange for det ukendte, hvilket gør det svært at forene sig med det.
Derfor blev det besluttet, at børnene (og forældrene) skulle forberedes bedst muligt hjemmefra. Her var en app perfekt. Ved hjælp af spilmotoren Unity, kunne vi bygge et lille spil, der kunne give børnene en interaktiv oplevelse af det, de skulle møde. Børneafdelingens maskot, Rumle, blev sat ind som guide for at vise børnene alt, hvad de vil komme til at opleve, som hvis de allerede var i lokalerne. Alt sammen hjemme fra de trygge omgivelser på en tablet eller telefon, som børnene allerede var vant til at anvende.
Projektet viste sig at være en stor succes. Antallet af 4-6 årige, der måtte lægges i narkose, faldt fra 57% til 5%. Du kan læse mere om projektet og dets resultater på Sygehus Lillebælts hjemmeside.
Appen kan hentes gratis fra App Store eller Play Store.
Mobiltelefoner og tablets er platformer, der giver nogle helt specielle muligheder. Det er redskaber, man altid har lige ved hånden. Dynamiske værktøjer, der kan omformes til lige præcis det behov, man har i en given situation. Teknologien er blevet så kraftfuld, at det (næsten) kun er fantasien, der sætter grænser for, hvilke redskaber man kan forme den til. Med apps kan man tillade sig at tænke ud af boksen og sigte højt.
Disse emner kan du også læse om.
Fordele og ulemper ved at ansætte din egen softwareudvikler
Når programmører og udviklere ikke er det samme
Kom godt i gang med dit projekt