Hvad kopierer vi?
Eksemplet med knappen er meget forsimplet, og blot at genbruge en knap, vil kun give en lille gevinst. Der er dog masser af områder, hvor det giver mere værdi.
API
I kommunikation mellem server og klient, bygger vi et API. Helt præcis hvad der bliver kommunikeret og hvilken effekt det har, er specifikt fra projekt til projekt. Der er dog en forholdsvis omfattende grundstruktur omkring sådan et API, både på server og klient. Det giver sjældent mening at skrive det helt fra bunden hver gang.
Brugersystem
Mange løsninger har et brugersystem. Med få undtagelser ligner disse hinanden 1:1.
Der er en database med brugernavn, kodeord, e-mailadresse og så videre. Her er typisk en funktion, som kan hjælpe, hvis man har glemt sit kodeord. Disse loginformularer findes i mobil- og webapps. Alle disse dele kan der genbruges forholdsvis meget af.
Komponenter
I både mobil- og webapps findes masser af komponenter, lige fra sorterbare lister, til funktioner, der kommunikerer via Bluetooth eller aflæser GPS-lokationer. Der er ikke nogen grund til at bygge disse forfra hver gang.